Hvad sker der i de baltiske lande?
Begivenhedsoversigt – FutureLaw i Tallinn
Juridisk innovation fra Tallinn
Tallinn er ikke den første by, man tænker på, når man taler om juridisk innovation i Europa. London, Amsterdam, København eller Stockholm er de sædvanlige navne. Men enhver, der har tilbragt tid i Estland, forstår hurtigt, hvorfor de baltiske lande fortjener mere opmærksomhed. Det blev meget tydeligt på FutureLaw i Tallinn. Bart Bogaerts fra Epona besøgte arrangementet sammen med Bernard, sin tekniske kollega fra Danmark, og kom tilbage med en enkel observation: Det føltes ikke som en traditionel leverandørmesse. Det føltes mere som et fokuseret videnarrangement med stærke talere, åbne samtaler og en praktisk energi omkring, hvad juridisk teknologi bør gøre næste gang.
Bart beskrev atmosfæren som åben, menneskelig og fremtidsorienteret, med et intimt miljø, der gjorde det lettere at føre ægte samtaler. Det er en stor fordel, da arrangementer inden for juridisk teknologi let kan blive lidt kaotiske: nye værktøjer, store løfter, AI-demonstrationer og produktpræsentationer. I Tallinn syntes samtalerne at bevæge sig i en lidt anden retning, præget af større nysgerrighed og konkrete spørgsmål om, hvad der kan hjælpe jurister med at arbejde bedre.
En region, der er vant til digital tænkning
Estland udgør en særlig ramme for denne diskussion. Landet har en stærk digital identitet og lang erfaring inden for digital forvaltning, offentlig infrastruktur og e-ret. Estlands e-sagsystem forbinder domstole, politi, anklagemyndigheder, fængsler og andre retsinstanser gennem elektronisk sagsstyring, hvor kommunikationen mellem parterne foregår digitalt. Europarådet bemærker desuden, at Estlands digitale retssagsarkiv er taget i brug og giver brugere og fagfolk i retssystemet mulighed for at arbejde med digitale sagsakter via den offentlige e-sagsportal og domstolenes informationssystemer.
Et sådant miljø præger forventningerne. Når digitale processer allerede er en del af det offentlige liv, virker juridisk innovation mindre abstrakt. Spørgsmålet bliver mere praktisk: Hvordan organiserer juridiske afdelinger deres information, integrerer deres arbejdsgange og anvender kunstig intelligens på en ansvarlig måde inden for de systemer, de allerede bruger?
FutureLaws egen positionering passer ind i dette billede. Arrangementet har fokus på kunstig intelligens, automatisering, databeskyttelse og digital styring, og programmet er bygget op omkring strategiske og praktiske indsigter til jurister.
De baltiske lande føles livlige, men ikke overfyldte
Et af de stærkeste indtryk, Bart fik, var den livlige stemning i lokalet. Han beskrev ikke markedet som fuldt modent eller let at vurdere ud fra en enkelt begivenhed, hvilket er vigtigt. De baltiske lande udgør ikke ét enkelt marked, og Estland, Letland, Litauen, Polen og Ukraine har hver deres egen juridiske kultur og deres eget tempo. Men regionen som helhed virkede aktiv. Folk var nysgerrige, åbne over for nye ideer og tydeligvis på udkig efter retningslinjer.
Mange jurister interesserer sig for kunstig intelligens og juridisk teknologi, men har samtidig svært ved at få det fulde overblik. Bart nævnte en samtale, hvor nogen sagde, at de ikke længere kunne se skoven for bare træer: Hvem gør hvad, hvor skal et advokatfirma starte, hvilke værktøjer er vigtige, og hvad bør man udvikle først?
Den forvirring er ikke noget, der kun gør sig gældende i de baltiske lande. Den kan ses overalt i Europa. Udviklingen inden for kunstig intelligens er gået hurtigt, og mange virksomheder står nu over for et overfyldt marked med udkastværktøjer, copilots, platforme til kontraktgennemgang, søgeværktøjer og automatiseringsløsninger. Jo flere værktøjer der dukker op, desto vigtigere bliver det underliggende spørgsmål: Hvad er det grundlag, der gør det muligt for juridiske afdelinger at anvende disse værktøjer sikkert og effektivt?
Mindre markeder kan udvikle sig anderledes
Det baltiske advokatmarked har også et regionalt præg. Førende advokatfirmaer opererer ofte i både Estland, Letland og Litauen, og klientopgaverne har ofte en grænseoverskridende dimension. En nylig markedsundersøgelse af de baltiske advokatfirmaer, udført af Kantar Prospera og citeret af regionale firmaer, omfattede 375 klientorganisationer og private klienter i Estland, Letland og Litauen og viste et marked præget af aktiv konkurrence og regional sammenligning mellem de førende firmaer.
Inden for juridisk teknologi skaber det en interessant dynamik. Mindre markeder kan undertiden udvikle sig hurtigere, fordi relationerne er tættere, beslutningsvejene er kortere, og det er lettere at drøfte innovation på tværs af firmaer, leverandører og institutioner. Samtidig skaber grænseoverskridende arbejde et reelt behov for ensartethed: sagsopbygning, adgang til dokumenter, vidensdeling, sikkerhed og samarbejde kan ikke alene afhænge af lokale vaner. Det er her, diskussionen bliver relevant langt ud over Tallinns grænser.
Kunstig intelligens kræver mere end blot entusiasme
Debatten om kunstig intelligens inden for juraen i de baltiske lande ser ud til at være på vej ind i samme fase som i resten af Europa. Begejstringen er der stadig, men de sværere spørgsmål træder i forgrunden. Hvordan går vi fra eksperimenter til reelle arbejdsgange? Hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens fungerer med de rigtige dokumenter? Hvordan beskytter vi fortroligheden? Hvordan gør vi intern viden anvendelig? Hvordan undgår vi at tilføje endnu et isoleret værktøj til et allerede fragmenteret miljø?
For Epona står det klart: Et moderne juridisk DMS kan ikke længere blot fremstilles som et sted, hvor man opbevarer dokumenter. Den fortælling virker for snæver i forhold til markedets udvikling. Den mere relevante fortælling er, at DMS’et bliver en del af det juridiske data- og videnlag. Det er her, sagsforløb, dokumenter, e-mails, adgangsrettigheder, metadata og intern kontekst bliver tilgængelige, så det juridiske arbejde kan udføres mere effektivt.
Bart sagde det helt klart i den efterfølgende samtale: Det gamle paradigme var, at DMS fungerede som et arkiv og en lagringsløsning. Det nye paradigme er anderledes. Data findes i Microsoft 365, AI bliver brugergrænsefladen, styring bliver udfordringen, og DMS bliver en del af det videnslag, der gør data tilgængelige for AI.
For Epona er det netop den samtale, der er værd at tage. Juridisk innovation bliver først virkelig nyttig, når dokumenter, viden, arbejdsgange og styring smelter sammen i det miljø, hvor juristerne allerede arbejder. I mange advokatfirmaer er det miljøet Microsoft 365. Det næste skridt er at gøre det klar til juridisk brug, klar til AI og nyttigt i den daglige praksis.
